Produktionsplanlægger

PULS Human Relations søger på vegne af AABO-IDEAL en produktionsplanlægger, som brænder for drift og planlægning, samt kan være med til at bære produktionen igennem en vækstrejse.

Motiveres du af daglig kapacitetsplanlægning af projektanlæg, og ønsker du nye spændende udfordringer i en dynamisk virksomhed med gode arbejdsforhold, så har du muligheden for at blive en del af teamet hos AABO-IDEAL.

Om jobbet:
Dit ansvarsområde bliver at sikre vores produktionsgrundlag, samt den daglige planlægning af opgaver, fordelt på projekter & serviceordrer og vores medarbejdere i produktionen. Du vil have tværgående dialoger med salgs-, service- og projektafdelingerne, samt vores teamledere i produktionen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
  • Daglig produktionsplanlægning – vi anvender Rob-Ex
  • Kapacitetsplanlægning i samarbejde med driften
  • Opfølgning på internt vareflow/logistik i Visma Business
  • Sikre korrekte stamdata på egenproducerede produkter
  • Sikre overholdelse af deadlines og KPI’er
  • Behovsberegning på egenproducerede produkter
  • Udarbejdelse af produktionsplaner jf. den aktuelle kapacitet og opgaveportefølje
  • Udarbejdelse af produktions dokumentation
  • Igangsætning af ordre på vare iht. behovsberegning
  • Sikre optimal struktur og flow i proces og kommunikation

Om dig:
Du kommer formentlig fra en lignende stilling og har en uddannelsesmæssig baggrund som fx industritekniker, P-ingeniør eller lignende. Du er rutineret IT-bruger og har gerne erfaring med Visma Business. Vi forventer, at du har erfaring med at produktionsplanlægge indenfor industrien – vi ser med fordel på, såfremt du har erfaring med projektproduktion. Derudover er det vigtigt, at du brænder for at skabe et effektivt flow og mestrer de gængse discipliner indenfor dette felt.
 
Med et naturligt drive og engagement har du fokus på at opretholde den mest optimale proces, og du er typen, der ser forbedringsmuligheder og formår at eksekvere dem. Du er struktureret i din måde at arbejde på, og sætter en ære i klar og tydelig kommunikation på alle organisatoriske niveauer og formår at agere bindeled mellem mange interne samarbejdspartnere. Desuden kan de begå dig på dansk og engelsk på forhandlingsniveau.
 
Det er vigtigt, at du trives i en dynamisk virksomhed i udvikling, elsker samarbejde, er vedholdende og opsøgende. Du har et stort overblik, er proaktiv i din tilgang til opgaver og mennesker omkring dig, og kan navigere i en omskiftelig hverdag, hvor dine kompetencer i planlægning og koordinering sættes i spil.

Som person, er du kendetegnet ved at være:
  • Empatisk
  • Imødekommende
  • Forandringsparat

Om AABO-IDEAL A/S
AABO-IDEAL er en af de førende producenter og leverandører af overfladebehandlingsanlæg i Europa. Med mere end 60 års erfaring, har virksomheden en stor grad af knowhow. Vi er dedikerede til at levere kundetilpassede lakeringsanlæg og bestræber os på at være en yderst professionel og værdiskabende partner for vores kunder.

Med mere end 150 medarbejdere på verdensplan, hovedkvarter i Vester Aaby v. Faaborg, datterselskaber i Sverige, Tjekkiet, Polen, Mexico og agenter i 29 lande, leverer vi til hele verden. Størstedelen af vores salg er eksport, og vores hovedmarkeder er Skandinavien, Østeuropa og Mexico. Vi producerer mere end 95 nøglefærdige anlæg om året.

Du kan læse mere om AABO-IDEAL og vores produkter på www.aabo-ideal.com eller se en kort præsentation af vores virksomhed i denne video

Ansøgningsproces
Kan du se dig selv i dette job, så modtager vi gerne din ansøgning og CV snarest muligt, ved brug af linket gennem ANSØG knappen. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte:
Konstitueret produktionschef, Keld Rørmose, e-mail: kro@aabo-ideal.com, telefon: +45 9115 9800

HR Seniorkonsulent: Ole Strandlyst, e-mail: ole@puls-hr.dk, telefon: +45 4314 4204

Ansøg
Del i dit netværk
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Keld Rørmose Production Manager interim +45 91 15 98 00
Arbejdssted:
Aabo-Ideal Industrivej 7 5600 Fåborg

Puls Human Relations ApS
Mariegade 8A, 6400 Sønderborg
CVR 36736488

Hovedkontor +45 43 14 42 00