Statsautoriseret revisor - partner og medejer

Er du ambitiøs og vil du være med ved bordet hvor beslutningerne bliver taget?
Vil du være partner og medejer i Sønderjyllands Revision?
Dette er en spændende mulighed for at blive en del af et stærkt hold

PULS Human Relations søger på vegne af Sønderjyllands Revision en statsautoriseret revisor

Sønderjyllands Revision er veldrevet og velkonsolideret – et kendt og stærkt brand i det lokale område.
I samarbejde med de øvrige 2 partnere, Søren Kring og Claus Thomsen, skal du sikre den fortsatte vækstambition og sørge for at kollegerne på kontoret har en rigtig god arbejdsplads.
På kontoret i Padborg er vi 25 fagligt dygtige og professionelle kolleger. Det er væsentligt, at du har det nødvendige drive og ønske om at bidrage til opfyldelse af målsætningen om vækst. Ved ansættelse overtager du eksisterende kunder og får mandatet til at udvide dit ansvarsområde med egne, nye kunder.

”Vi møder vores kolleger og vores kunder i det lokale supermarked, og vi mødes til arrangementer i lokalsamfundet – det er en af vores styrker”

For at kunne søge jobbet, skal du være statsautoriseret revisor. Det er helt fint hvis du lige har bestået og opnået din autorisation, men det kan også tænkes at du allerede har partnertitel, og blot ikke er blevet tilbudt en plads i ejerkredsen.
Det er ikke afgørende, om du i dag er ansat i et større eller et mindre selskab.
Måske arbejder du i dag udenfor lokalområdet og ønsker at flytte til det sydlige Jylland for at blive en del af den udvikling, området tilbyder. Du vælger selv hvilket af vores tre kontorer i henholdsvis Padborg, Aabenraa eller Sønderborg, du ønsker at arbejde ud fra.

Ansvarsområder
For at få succes sammen med os, vil følgende opgaver og ansvarsområder være en stor del af din hverdag:
  • Rådgivning og betjening af selskabets eksisterende kunder
  • Forretningsudvikling
  • Ledelse af kontorets medarbejdere i samarbejde med de øvrige partnere
  • Deltagelse i den strategiske udvikling af virksomheden
     
Det vi ønsker os…
…er en kollega, som er ambitiøs, selvstændig og ansvarsfuld – vi driver vores virksomhed ud fra sunde principper, og det forudsætter at du er en god teamplayer som ved hvad god service er, som er god til at kommunikere og som forstår at skabe værdifulde relationer til såvel kunder som kolleger.

Du skal være Statsautoriseret og være forretningsorienteret – hvis du har særlige områder eller specialer du interesserer dig meget for, vil vi gøre hvad vi kan for, at din arbejdsdag får det indhold du ønsker dig.

Vi har en uformel omgangstone på kontoret – vi kan godt lide humor, om end det kan være en svær størrelse at beskrive og balancere, så er vi nysgerrige på hvad der for dig er god humor. Vi er også opsatte på at du bidrager til den sunde kultur vi har i hele virksomheden, så vi fremadrettet er den foretrukne partner for vores kunder, og en attraktiv arbejdsplads for vores kolleger.

Vi tilbyder
  • Indtrædelse i aktionærpartnerkredsen indenfor en kortere periode
  • Professionelt og uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsprocesser
  • Fantastiske kolleger på et højt fagligt niveau
  • Gode løn- og indtjeningsforhold

Når denne mulighed har vakt din interesse, er du velkommen til at tage kontakt til os – vi behøver ikke at se en lang ansøgning først…

Alle henvendelser til PULS Human Relations behandles med fuld diskretion, og for en uforpligtende samtale er du velkommen til at kontakte vores direktør, Marck Thorning på +45 43 14 42 01 eller mail marck@puls-hr.dk .
 
I over 85 år har Sønderjyllands Revision serviceret små og mellemstore virksomheder inden for stort set alle brancher i Sønderjylland. Sønderjyllands Revision har afdelinger i Padborg, Aabenraa og Sønderborg og beskæftiger godt 80 medarbejdere, hvoraf de 12 er statsautoriserede revisorer. Sønderjyllands Revision er medlem af RevisorGruppen Danmark, der i dag omfatter 25 medlemsfirmaer med ca. 70 kontorsteder, 260 statsautoriserede revisorer og cirka 1.500 medarbejdere.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Marck Thorning +45 43 14 42 01
Arbejdssted:
Sønderjyllands Revision Torvegade 6 6330 Padborg

PULS Human Relations ApS
CVR 36736488

Sønderborg
Mariegade 8A, 6400 Sønderborg

Søborg
Gyngemose Parkvej 50, 1. sal, 2860 Søborg

Hovedkontor +45 43 14 42 00