Se den oprindelige stillingsannonce her
Globalt udsyn fra Sønderborg
Arbejdspladsen er beliggende i Sønderborg, hvorfra der er udsigt til en verdensomspændende organisation med mere end 7000 ansatte. Du bliver en del af et team, hvor tonen er behagelig, hvor den enkelte værdsættes for sin faglighed og hvor du sammen med din kolleger, får ansvaret for at udvikle nye løsninger indenfor pakkemaskiner.
Ambitionerne bliver ikke pakket ind
Signode er kendt på verdensplan for at gå forrest i kampen for at maksimere beskyttelsen i emballageløsninger og samtidig minimere forbrug og miljøbelastning, ved at gennemtænke materialer, produktion og transport.
Virksomheden er med andre ord en pionér i forhold til at pakke ting ind – men ikke ambitionerne. Signode vil være markedsførende i hele verden på området industriel emballering, og vejen dertil går gennem innovation, bæredygtige løsninger og ikke mindst medarbejdere og stærke teams, der tager ejerskab og er nysgerrige efter hele tiden at forbedre eksisterende løsninger, i takt med den teknologiske udvikling.
(Artiklen fortsætter længere nede)
Det er ikke vigtigt, at du har mange års erfaring. Måske er det ikke lang tid siden du forlod studiet. Det der er virkeligt vigtigt er, at du har teorien og fagligheden solidt forankret. Du ved meget om materialerne jern, stål og plastik og hvis nogen siger ”Mekanisk konstruktion” ranker du helt automatisk ryggen og træder i karaktér. Du er klar til at dele ud af din viden, eller endnu bedre: Arbejde på en ny løsning.
Den praktiske erfaring du endnu ikke selv har, den får du til gengæld lige ved hånden. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en kollega, som har så meget, at han deler ud af den. Og det er han god til. Du vil med din teoretiske viden få en vigtig plads i vores team og sammen med dine kolleger vil du være med til at forme fremtiden inden for emballage-branchen.
PDM erfaring og rejseaktivitet
Med tiden får vi brug for en superbruger på vores PDM system. Du behøver ikke være superbruger i dag, men du har lysten til at dykke dybt ned i produktdata og nørde med PDM systemet. Vi sætter barren højt i forhold til dokumentation og kvalitetssikring, så hvis du motiveres af systemer og data er det en klar fordel.
Er det dig vi søger?
Hvis du kan se dig selv i ovennævnte beskrivelse, er det måske dig vi søger. Har du spørgsmål til stillingen, så tag kontakt til Maj-Britt Gøbel hos Puls HR på telefon 27 79 21 14 eller mail maj-britt@puls-hr.dk. Ved spørgsmål kan design team leader Klaus Kjær Hansen også kontaktes direkte på telefon 27 27 22 68 eller mail khansen@signode.com.