3 pers. smamtale (smiler)

Seniorer er ikke
et punktum

De kan være en kæmpe ressource

Denne artikel indeholder

Udgivet maj 2025

Derfor skal seniorerne være en del af din tiltrækningsstrategi

Der bliver ofte talt om “kampen om talenterne” – men vi taler for sjældent om hvor vi leder.  Alt for mange virksomheder overser én af de mest stabile, loyale og kompetente målgrupper, vi har på arbejdsmarkedet: seniorerne.

Og nej – det handler ikke om “at være sød” eller udvise social ansvarlighed.  Det handler om forretning. Om at tænke strategisk. Og om at udnytte det fulde potentiale i arbejdsstyrken.

Hvorfor er seniorer ofte overset?

Mange SMV’er har ikke en egentlig strategi for at tiltrække seniorer. Det kan skyldes fordomme, ubevidste bias – eller bare travlhed i en hverdag, hvor HR som mange andre har knappe resurser. Det betyder desværre, at vi går glip af medarbejdere, der ofte:

 

  • Har mange års erfaring, og som kan løse opgaver hurtigere og med færre fejl

 

  • Skaber stabilitet og ropå holdet – og ofte fungerer som en uformel kulturbærer

 

  • Har modenhed i samarbejdetog evnen til at håndtere konflikter eller kompleksitet

 

  • Har lav job-hop-tendensog ofte høj loyalitet over for arbejdsgiver

 

Så hvorfor ikke invitere dem ind, i stedet for at ignorere dem?

Hvordan kommer man i gang?

Du behøver ikke lave en “seniorpolitik” med 20 sider og ny brandingstrategi for at komme i gang. Men du kan tage små, bevidste skridt, som åbner for nye muligheder.

1. Gør fleksibilitet til en del af dit tilbud

Seniorer efterspørger ofte fleksible rammer: Nedsat tid, opgaver med mening, mulighed for at træde tilbage uden at træde helt ud. Gør det tydeligt, at I er åbne over for det – allerede i jeres jobopslag.

2. Se din jobtekst efter i sømmene

Er den fyldt med buzzwords, speed og bordfodbold? Så kan du ubevidst signalere, at jobbet ikke er for nogen med erfaring og ro. Tal i stedet om faglige ambitioner, videndeling og samarbejde på tværs af generationer.

3. Brug netværk – ikke kun opslag

Seniorer er ofte ikke dem, der sidder klar på jobportaler. Men de er ikke langt væk. Brug netværk, spørg i dit team, og tænk mere direkte i tilgangen. Et opkald eller et kaffemøde kan være nok.

4. Tænk også i kortere engagementer

En senior behøver ikke nødvendigvis ansættes fuldtid. Mange SMV’er har succes med at bruge seniorer som konsulenter, projektledere eller mentorer – måske bare 1-2 dage om ugen. Det giver fleksibilitet og værdi uden at sprænge budgettet.

Vil du læse mere?

Modstandsdygtig organisation

Seniorer er ikke et punktum

Prioritér Klogt som mellemleder

Sikkerhedssamtaler

CER & NIS2