Når du fokuserer på dét, du er god til, kommer udviklingen mere naturligt.

Det er erfaringen hos Claus Moos, manden bag CCM Electronic Engineering i Sønderborg. Og i den udvikling, har Puls HR fået lov at spille en spændende rolle.

Claus ved noget om test og kvalitetssikring af elektronik. Som uddannet elektronikingeniør og med mange års erfaring i branchen, opdagede han i 2006 et ”hul i markedet” i Sønderborgområdet. Den tætte koncentration af højt specialiserede virksomheder indenfor Mechatronics i lokalområdet, åbnede en oplagt mulighed for at byde sine kompetencer til.

Det blev til virksomheden CCM Electronic Engineering. I en årrække var det en deltidsbeskæftigelse, men i 2009 var fundamentet så stabilt, at Claus kunne gå all in. Belønningen kom hurtigt, da han kunne ansætte sin første medarbejder.  

CCM’s mål var at være lokalområdets foretrukne partner på sikring af høj kvalitet på det elektroniske område, og Claus havde set helt rigtigt, da han øjnede forretningsmuligheden i 2006. Rygtet blev spredt i de lokale kredse og i dag kender alle firmaer i Sønderborgområdet, der beskæftiger sig med elektronik, CCM, og virksomheden er vokset støt.

CCM Skifter gear

En virksomhed kan kun vokse til en vis størrelse, uden at have nedskrevne procedurer eller ansvarsområder. Man kan ikke ansætte folk og forvente, at de bare kan overtage en opgave. Derfor måtte CCM i 2018 skifte gear, og blive ISO 9000 certificeret, for at gøre virksomheden mere vækstklar.

Det var omkring dette tidspunkt, at Claus tog kontakt til Puls HR.  

Rekruttering kræver tid og kompetencer

”Vi stod i en situation, hvor vi havde brug for en ny medarbejder. Vi var løbet tør for ideer i forhold til at rekruttere nye medarbejdere. Det er en tidskrævende proces, og vi havde i forvejen travlt. Derfor lavede vi en aftale med Puls HR, så de kunne tage sig af opgaven. Vi vidste, at rekruttering var deres kernekompetence, så vi overlod trygt opgaven til dem. Så kunne vi koncentrere os om det, vi er bedst til”, fortæller Claus.

Dygtige medarbejdere er guld værd

CCM oplever, at der er mangel på den rette, kompetente arbejdskraft. Derfor er virksomheden en del af Puls-KC (Kompetencer Center red.)
Puls KC er et netværk af lokale virksomheder, faciliteret af Puls HR. Når en lokal virksomhed eksempelvis har behov for at afskedige medarbejdere, træder netværket til, for at finde den rette nye plads til medarbejderen.

Man sætter ikke guld på gaden, og når der i Sønderborgområdet er en så relativt høj koncentration af virksomheder med kompetencer på det samme felt, er der en rigtig stor chance for, at det, der ellers kunne være en træls fyring, bliver til en spændende karrieremulighed for medarbejderen.

Og apropos guld…

”Den hjælp vi har fået i HR processen har været guld værd. Maj-Britt er super dygtig indenfor HR og har mange års erfaring med at ansætte den slags tekniske folk. Hun er skarp til at spotte guldet gennem den skov af profiler der melder sig, når jeg har en ledig stilling. Hun forstår ar læse kandidaterne og se, hvor det præcise match mellem kandidat og virksomhed ligger”, fortæller Claus. ”Deres hjælp og kompetencer har betydet, at vi har kunnet fokusere 100% på vores kerneopgave. Og det får vi endnu mere brug for i fremtiden.

Nu banker den grønne omstilling nemlig for alvor på fordøren hos CCM Electronic Engineering. Det har ellers været lidt trægt, men nu er omstillingen rykket ind hos kunderne, og det smitter for alvor af hos CCM.

”Vi har ikke haft brug for at omlægge vores profil til en grøn profil. Det er kommet af sig selv, fordi vi er nået i mål med vores ambition om at være områdets foretrukne partner. Det er kommet fordi vi har valgt at fokusere 100% på vores kernekompetence, og dermed outsource andre opgaver, som fx rekruttering, til kompetente samarbejdspartnere som Puls HR. ”

PULS Human Relations ApS
CVR 36736488

Sønderborg
Mariegade 8A, 6400 Sønderborg

Søborg
Gyngemose Parkvej 50, 1. sal, 2860 Søborg

Hovedkontor +45 43 14 42 00