Bliv en del af vores BackOffice serviceteam hos AABO-IDEAL Group!Brænder du for kundesupport, tekniske løsninger og servicehåndtering? Vil du være en del af en international virksomhed, der designer og producerer innovative overfladebehandlingssystemer?
Så er dette din mulighed!Bliv en del af AABO-IDEAL Group
Hos AABO-IDEAL Group skaber vi energieffektive og miljøvenlige lakeringsanlæg, der er skræddersyet til vores kunders behov. Vores løsninger bidrager til optimeret energiforbrug og reduceret CO2-aftryk.
Vi søger en engageret Customer Service Engineer, der vil spille en central rolle i vores Service & After Sales-afdeling. Du vil blive en del af et team, som arbejder med teknisk kundesupport, koordinering af service og reservedele samt håndtering af kundeforespørgsler fra start til slut.
Vi ved, at det tager tid at få oparbejdet viden om vores produkter. Derfor giver vi dig også en grundig oplæring, så vi sikrer, at du får den nødvendige viden til at udvikle dig i rollen.
Dine opgaver Dine primære opgaver vil være som følger:
- Teknisk support og rådgivning til kunder
- Udarbejdelse af tilbud på reservedele og service
- Intern koordinering af serviceopgaver og reservedele
- Håndtering af ordrer, fakturering og behandling af krav
- Udviklingsopgaver relateret til serviceoptimering
- Sikre høj kvalitet i kundeinteraktioner og tekniske support
Din profil
Vi søger en kollega der er positiv, serviceminded og som arbejder struktureret. Du skal være i stand til at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk, og meget gerne også på tysk.
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund f.eks. som teknisk designer, produktionsteknolog, er uddannet inden for reservedele eller har en faglig uddannelse, du har brugt til at bevæge dig ind i funktionæropgaver. Det er vigtigt, du har gode kommunikative evner og er i stand til at yde en god service overfor vores kunder via både telefon og mail.
En væsentlig del af arbejdet indebærer at kunne læse tekniske tegninger for at vurdere, om du selv eller en af dine kolleger bedst kan yde den rette servicehjælp. Derfor skal du have teknisk interesse og gerne erfaring med at læse tegninger (2D /3D).
Det er en fordel hvis du har erfaring med salg, kundeservice eller har arbejdet med service fx ved en større reservedelsvirksomhed.
Service & After Sales-afdeling
Afdelingen består af ca. 20 medarbejdere på verdensplan, heraf 10 medarbejdere i Vester Aaby. Vi arbejder tæt sammen med alle afdelinger i huset og eksterne leverandører for at sikre den bedst mulige service til vores kunder.
Du vil rapportere til vores Customer Support Manager, der til daglig sidder på vores kontor Vester Aaby.
Hvad tilbyder vi?
- En spændende stilling i en international virksomhed med stor teknisk diversitet
- Mulighed for udvikling og specialisering inden for bl.a. service og kundesupport
- En fleksibel og uformel arbejdsplads med fokus på innovation
- Konkurrencedygtig løn- og pensionspakke samt sundhedsforsikring
ArbejdsstedDu vil have base på vores kontor i Vester Aaby, Faaborg. I forbindelse med din onboarding må du forvente lidt rejseaktivitet.
Mere om AABO-IDEAL Group
AABO-IDEAL Group er én af Europas førende producenter af overfladebehandlingsanlæg. Med mere end 60 års erfaring designer og producerer vi energieffektive løsninger med fokus på bæredygtighed og CO2-reduktion. Vi har mere end 150 medarbejdere globalt og datterselskaber i Sverige, Tyskland, Tjekkiet, Polen og Mexico.
Har vi fanget din interesse?Hvis du kan se dig selv i denne rolle og opfylder kravene, så send din ansøgning hurtigst muligt!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Senior HR-konsulent Peter Nielsen fra PULS Human Relations på tlf. +45 43 14 42 04 eller peter@puls-hr.dk.
Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!