Velkommen til Lars Mellgaard

Kommerciel sparringspartner i Advisory Boardet hos Puls Human Relations ApS

Vi tror på værdien af relationer.

For at styrke vores relationer og vores direktion har vi valgt at etablere et advisory board, og som vores første medlem kan vi byde velkommen til Lars Mellgaard, som pr. 1. maj 2021 vil indtage rollen som kommerciel sparringspartner i Advisory Boardet hos Puls Human Relations ApS.

En styrkelse af ledelsen 

Lars styrker virksomhedens ledelse betragteligt, idet han igennem hele hans karriere har haft fokus på relationerne: 

"Det er en meget erfaren og stærkt kommercielt tænkende sparringspartner vi kan byde velkommen på holdet. Vi ser frem til at nye virksomheder får mulighed for at høre mere om hvordan vi arbejder. Lars bliver en vigtig del af vores strategiske arbejde, og vores fælles værdisæt lægger et stærkt fundament for vores fremtidige samarbejde”.

Med introduktionen af Lars udvider vi også vores fokus. Vores base er fortsat i Sønderborg, og vi går nu i gang med at undersøge mulighederne for at etablere os i andre byer i Danmark: 

”Lars bliver en vigtig del af vores målsætning om at være landsdækkende, og med hans viden, erfaring og store netværk bevæger vi os nu et stort skridt i den retning”

Lars har fået fingeren på pulsen

Fra den 1. april 2021 har Lars brugt hverdagene på at lære os, vores services og ikke mindst vores kunder bedre at kende.

Det har været en vigtig del af introduktionen til opgaverne i Advisory Boardet gående fremad, at Lars har dybdegående viden om hvordan vi arbejder, og hvorfor vi adskiller os fra de mange rekrutteringsbureauer han igennem tiden har benyttet. 

Jeg har fået fingeren på pulsen, og det står meget klart, at Puls Human Relations er professionelle, dybt engagerede og går ind i relationer med respekt, ordentlighed, kvalitet og ærlighed og det matcher i den grad mit eget syn på god virksomhedsledelse”.

Lars har en relationsbåret tilgang til ledelse og hans tilgang er: ”Det jeg gennem tiden har erkendt, er at det team, der skal danne rammen om at udføre den valgte strategi, matcher de kompetencer der er nødvendige, og at det er essentielt for at en virksomheds strategi kan lykkes”. 

Jeg er af den overbevisning at mennesker er rammen for at skabe den ønskede succes for virksomheder. Mit syn på ledelse er - Human Leadership –  ”med mennesker er langsomt hurtigt”.

Nu ønsker Lars at bringe sin viden og erfaringer i spil i tæt samarbejde med ledelsen i Puls Human Relations: 

Jeg ser frem til bringe stærke kompetencer ind i virksomheder, der hvor jeg kan se behovet, og hvor vi i fællesskab får skabt stærke relationer, som skaber værdi for virksomheden, for ledelsen og for de ansatte”

Lars' baggrund

Igennem årene har Lars arbejdet med produktion i forskellige brancher, og i de seneste 13 år har han været ansat i internationale virksomheder som hhv. CEO & CSO med særligt fokus på strategisk og kommerciel udvikling af virksomheder og markeder.

Lars har både international og lokal erfaring. Lars flyttede tilbage til Sønderborg i 1999 efter at have boet i Tyskland i godt 5 år, hvor han byggede det tyske marked op for en dansk virksomhed. Frem til nu har Lars løftet tunge opgaver både som direktør og som bestyrelsesmedlem. Derudover har Lars læst Cand.Merc.

Privat er Lars er gift med Rikke, som han har kendt i godt 35 år. Sammen har de to dejlige børn på hhv. 21 & 18. I sin fritid sætter Lars pris på det aktive udendørsliv og spiller golf, tennis og nyder gåture med hunden. 

PULS Human Relations ApS
CVR 36736488

Sønderborg
Mariegade 8A, 6400 Sønderborg

Søborg
Gyngemose Parkvej 50, 1. sal, 2860 Søborg

Hovedkontor +45 43 14 42 00