Puls Human Relations

Tillid er et fundament for stærke relationer

Pulsen har været høj hos Puls Human Relations. Vi har haft en lang række spændende opgaver hos vores kunder, og har derfor styrket vores team med en ny medarbejder, hvis hjerte slår for det samme som os: Relationer.

Det har vi fundet i Emina, som er ansat hos os til at finde de rette kandidater til vores kunder, og skabe de stærke relationer, der skal til for den succesfulde rekruttering.

PULS HR – nu også med search

Det er nyt at vi anvender search i vores jagt på de rette kandidater til kundernes stillinger.

Vi vægter relationen til vores kunder højt og har derfor som princip, at vi ikke laver search af kandidater indenfor vores eget postnummer eller fra vores kunder.

Bonussen vil forhåbentligt være, at vi kan bidrage til at trække nye tilflyttere til kommunen.

Emina har allerede et stærkt netværk.

Emina passer rigtigt godt ind i vores team her hos Puls HR. Hun værdsætter gode relationer lige så højt som resten af Puls teamet og er derfor et super match for os.

Med en multikulturel baggrund, udstationering med familien til Kina, og en stor passion for at rejse og udforske, er nysgerrigheden for andre mennesker og forskelligheder blevet en egenskab der har fået lov til at blomstre fra barnsben.

I 2019 færdiggjorde Emina sin BA i Sprog og Internationale studier ved Aalborg Universitet, hvorefter hun fortsatte i en fast stilling i VisitAalborg, hvor hun også arbejdede under studiet. Her var hun bl.a. med til at skabe og styrke Erhvervsturismen i Aalborg, bl.a. ved at skabe synergier mellem kongresserne i byen og erhvervet, for at sikre en forankring i den nordjyske kommune. I juni 2020 blev kæresten færdig med sit studie, og sammen flyttede de tilbage til rødderne i Sønderborg, for at søge job. Først fik Emina job som HR-konsulent ved et af områdets større IT-huse, hvor hun sideløbende også har arbejdet freelance på flere EU-kulturprojekter (bl.a. Voices of Culture), som kreativ konsulent. Sidenhen er Emina tiltrådt en deltidsstilling som direktionssekretær i Dagrofa Logistik

Nu er vi et stærkere team

Vi har hos Puls HR et stærkt team. Vi har meget forskellige profiler, og vi bidrager derfor også alle med forskellige styrker. Fælles er vores tro på, at det bedste samarbejde hviler på gode relationer.

”Jeg har tre personlige værdier, som jeg aldrig går på kompromis med”, fortæller Emina. ”Det er autenticitet, ærlighed og ægthed. Det er i mine øjne det, der skal til for at skabe den tillid, der er nødvendig for at få det bedste ud af mennesker. Det er et fundament for stærke relationer. Jeg nyder at sætte mig og lytte til kandidaternes fortælling. Når de har tillid til mig, fortæller de mere ærligt og detaljeret, og mens jeg lytter bliver jeg opmærksom på de detaljer, hvori jeg ser potentialet for at skabe den succesfulde kobling mellem kandidat og virksomhed”.

Velkommen til Emina!

Vi glæder os til at skabe endnu flere perfekte matches mellem dygtige mennesker og virksomheder, der vil fremad.

PULS Human Relations ApS
CVR 36736488

Sønderborg
Mariegade 8A, 6400 Sønderborg

Søborg
Gyngemose Parkvej 50, 1. sal, 2860 Søborg

Hovedkontor +45 43 14 42 00